Familiebehandling jf. Barnets lov § 32, stk. 1, nr. 5

Hos Viften-ung hjælper vi udsatte familier med at stable en helhedsorienteret indsats på benene. Vi tilbyder § 54 støtteperson, støttet samvær, familievejledning, familieterapeut, kontaktperson for unge m.m.

Familiebehandling jf. Barnets lov § 32, stk. 1, nr. 5

Hos Viften-ung hjælper vi udsatte familier med at stable en helhedsorienteret indsats på benene. Vi tilbyder § 54 støtteperson, støttet samvær, familievejledning, familieterapeut, kontaktperson for unge m.m.

Viften tilbyder familiebehandling til familier, der vurderes at have brug for særlig støtte.


I vores familiebehandling har vi fokus på hele familien.

Vi arbejder som udgangspunkt med systemisk og terapeutisk familiebehandling med afsæt i den løsningsfokuserede tilgang (LØFT). I vores arbejde med familierne er vi optaget af nøglen til forandring, og vi hvordan de enkelte familiemedlemmer, voksne og børn, interagerer med hinanden, både indenfor familiens egne rammer og i forhold til omverden. I vores løsningsfokuserede tilgang ser vi på gode løsninger og fremhæver positive mål, fremfor at fokusere på problemer og begrænsninger

 

Vi tror på at alle har kompetencer der kan anvendes positivt, og at alle i familien gør deres bedste og at man som forælder tilbyder barnet det bedste de kan på nuværende tidspunkt. Hos Viften lægger vi vægt på at bruge de ressourcer der er i familien i forvejen, og vi har fokus på at støtte familien til at gøre mere af det som virker og det som giver succesoplevelser, alt sammen for at skabe nye perspektiver og forståelser – hos os tæller de små spæde skridt også som forandring!

 

For at skabe forandring i en familie, må hvert enkelt familiemedlem blive bedre i stand til at se sig selv udefra og forstå den anden indefra. I vores forældresamtaler, støtter og fremmer vores familiebehandler forældrenes evne til at mentalisere samt støtter forældrene til at tilegne sig værktøjer og strategier, til selv at kunne sikre og forankre trivsel og udvikling for deres børn, og i familien som helhed, hvor barnets udvikling og trivsel er afgørende succeskriterium for familiebehandlingen.


Vi sætter pris på åbenhed og ærlighed, vi arbejder altid med den anerkendende tilgang og har stor fokus på at få en bæredygtig relation. Det er vigtigt for os, at den enkelte oplever tillid, respekt og at vi er her for at støtte op om en positiv forandring i familien.


En del af familiebehandlingen kan blandt andet være at støtte familien i:

  • At skabe struktur, overblik og faste rammer i hverdagen
  • At igangsætte nye initiativer og aktiviteter i familien
  • At skabe gode/bedre familierelationer og styrke forælder-barnrelationen
  • Forældresamraler med det formål at styrke/øge forældrenes kompetencer
  • At skabe opmærksomhed på det enkelte medlem af familien og dennes behov
  • At håndtere konflikter og udfordringer
  • At styrke samarbejdet mellem forældre og myndighedsrådgiver, skole, sundhedsvæsen og andre aktører.